There are no breaking news at the moment

Det er godt at kende grundigt til reglerne, inden man giver sig i kast med at spille. Jo mere man er sat ind i spillet, jo større sandsynlighed er der for at få succes. Her i artiklen vil du få et godt indblik i reglerne, og så er du ellers klar til at spille, når det bliver din tur. Det er desuden vigtigt at vide, at reglerne ikke er helt ens de forskellige steder, og derfor skal man sørge for at læse om de regler, der er gældende hos det sted, man tager hen for at spille. De regler, der her anføres, er de regler, der er gældende for langt de fleste steder.

Mest almindelige regler inden for paintball

Der er som regel kun adgang til en paintballbane for personer, der som minimum er fyldt 16 år. Hvis man samtidig er under 18 år, så skal man få sine forældre til at underskrive en forældretilladelse. Hvis ikke man får det, så kan man ikke få lov til at spille. En sådan tilladelse vil man kunne finde på hjemmesiden, der hvor man gerne vil spille. Det er blot at downloade den og printe den ud, og så er man klar.

Mens man spiller skal man altid være iført en dragt, og man skal også have maske på. Hvis ikke man har det, så må man ikke være på banen, og man vil blive udvist, hvis ikke man overholder denne regel.

Det er forbudt at skyde uden for banen, og man skal hele tiden holde sig på denne.

Den mindste skydeafstand, der er på banen, er 2 meter. Hvis man kommer tættere på end det, så benyttes den regel der hedder “bang du er død”.

Alle former for fysisk kontakt er forbudt. Det skal til hver en tid overholdes.

Hvis man skulle blive ramt på sit våben, så er man ikke død. Det er væsentligt at være opmærksom på.

Hvis to spillere er uenige i, hvad det er der blev ramt først, så vil begge spillere gå ud af spillet. Man vil nemlig altid skulle forlade spillet når man er ramt, for så er man nemlig død.

Man skal udelukkende fokusere på at skyde sine modstandere. Men sker der det, at man ved et uheld er blevet skudt af en af sine medspillere, så vil man også dø, og dermed udgå af spillet.

Man må udelukkende tage våben med sig fra banen, hvis det er sikret. Magasinet skal også være taget ud.

Man skal altid lade våbenet pege nedad, og man skal ikke røre ved aftrækkeren.

Det er altid instruktørens afgørelser, der skal respekteres.

Hvis man overtræder reglerne, så kan det betyde, at man bliver bortvist.

Man skal altid tale på en pæn måde til sine modspillere.